Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dit barns opstart

Hvis dit barn skal starte i vores børnehave, får jeres barn og jer et brev lidt før børnehavestart, hvor vi byder jer velkommen. I vil også modtage en lille flyer (som er også er tilgængelig her på hjemmesiden)  som kort beskriver lidt, omkring Æbelø, dagens gang og hvordan vores forældresamarbejde er. 

Ved en typisk indkøring, vil vi anskue den første dag som en "besøgsdag" - her bliver man som forælder, sammen med barnet. Man får sin garderobeplads, ser børnehaven og bliver introduceret til rammerne af den primære pædagog.

Herefter vil vi altid tage afsæt i det enkelte barn, dialogen med forældrene og vores erfaring med indkøringer til at vurdere de efterfølgende dage, hvor vi skalerer dagene til at blive længere.

Når jeres barn starter i Æbelø, vil det være den primære pædagog som indkører barnet og har den første tætte forældrekontakt. Det skal igen lige understreges at alle børn er forskellige, og at vi tager den første tid løbende så både barn, forældre og personale kan følge med.  I den første uge er det godt hvis I kan tilrettelægge det således at barnet kan have forholdsvis korte børnehavedage. Det kan være svært for både børn og voksne at sige farvel de første dage, og der er mange forskellige reaktioner på at starte i/skifte børnehave. Nogle børn er klar til at give slip allerede på første dag og andre har brug for lidt længere tid. Men vores erfaring er, at vi først rigtigt kommer ind på jeres barn når I er ude af døren – så en indkøring må aldrig være for langstrakt.